Lidt af hvert

Hej igen alle sammen. Ligenu sidder vi i Arequipa (fra nu af A.) som saa vidt vi har forstaaet er Perus 2. stoerste by. Her bor mange mennesker og virker som den rigeste by vi har vaeret i indtil nu. Folk er bedre klaedt, butikkerne er stoerre og finere osv.

Men altsaa det vi skulle i A. fra starten af var jo at se Colca Cañon og condorpasset. Saa her tog vi afsted for fire dage siden, efter at have booket et trek. Vi skulle med bussen kl. 1 om natten med vores guide, men forinden skulle vi lige hente et stk. 55-aarig canadier der skulle med paa vores tur. For det foerste kunne guiden og taxamanden ikke finde hans adresse, og da de endelig fandt den var manden overhovedet ikke klar!! Vi ventede paa ham til kl. 12.55 hvilket resulterede i at vi skulle loebe til bussen der var koert fra stationen, men vi naaede det lige praecis.

Da vi saa havde fundet pladser i bussen, siger en ildelugtende canadier til mig: "Where are we going? I thought we were going with a luxury bus?" naa men saa maatte jeg altsaa sidde og forklare ham hvor vi var paa vej hen og at det var trekking osv. Han anede ingenting!

kl. ca 6 ankommer vi til den lille flaekke Cabanaconde, hvorfra vores trek ned i Colca skulle starte efter lidt morgenmad. Canadier vender sig om og siger til Zeth: "This is Cusco right?". Vi var fuldstaendig paffe! Vi skulle foelges med en mand i to dage der ikke anede hvem han var og hvorfor han var der! Naa men afsted kom vi, 3 timers gaatur til frokost, fantastisk udsigt ned i Colca, og saa 3 timers gaatur om eftermiddagen til det sted hvor vi skulle sove.

Her gaar det saa op for canadieren at vi skal ud at gaa om natten kl. 2, i 3 timer opad, for at komme op fra Colca og se condoren. Men han har jo selvfoelgelig hverken regnponcho eller lommelygte med! Naa men det ender med at han faar ordnet med en lokal at han kan leje et mulddyr til at baere ham op, hvilket vi var lettede ved, for troede aerlig talt aldrig han ville kunne komme op, og at vi derfor ville misse condorerne som flyver tidligt om morgenen.

Vaekket blev vi, og da Zeth havde planer om at bestige vulkanen El Misti dagen efter, ville han loebe i forvejen sammen med en af de lokale. Turen op skulle vaere haard og tog 3 timer. Vi havde faaet at vide at en franskmand havde rekorden (foruden de lokale, der loeb der hver dag) paa 1 time og 16 minutter. Zeth var saa sej at goere det paa 1 time og 15 minutter!! Saa fra nu af vil guiden sige at en dansker har rekorden:)

Jeg, Line, fulgtes med guiden og et ungt australsk par, som jeg dog ogsaa hurtigt loeb fra. Saa jeg gjorde turen paa to timer - var ogsaa lidt stolt;) (Parret gjorde det paa 4).

Da vi kom tilbage til Cabanaconde var kl. ca. 5 og vi fik lidt morgenmad inden vi skulle ud og se condorerne. Vi saa jo condorer baade omkring Cusco og vi saa dem ogsaa fra kloeften af, men da vi kom til cruz del condor (de har vidst en rede der) var vi saa heldige at de pludselig begyndte at flyve rundt om os fra kun 4 meters afstand!!De var saa taet paa os at vi kunne se dem i oejnene. Ret vildt, det er vistnok verdens tredje stoerste fugl, med et vingefang paa op til 3 meter, og saa var de bare lige der foran os, som forhistoriske kaempeoegler! Noget af en breathtaking oplevelse.

Da vi var faerdige med at se paa condorer tog vi tilbage til Arequipa. Her havde Zeth allerede betalt og arrangeret en bestigning af den 5800 meter hoeje vulkan El Misti, naeste morgen. Men da vi kom ned til turistselskabet for at han kunne faa sit udstyr, fandt vi ud af at de bare havde taget ham i roeven saa han altsaa ikke kunne komme afsted dagen efter. Saa vi rendte byen tynd for at finde ham en tur, for vi havde ikke tid til at udskyde det en dag! By the way, grunden til at Line ikke skulle med var at hun var for doven og hellere ville ride paa peruanske passo-heste - en anden historie.

Vi fandt ham heldigvis en tur til sidst, men man kan bare ikke foele sig sikker paa de turistselskaber! Og dem der skal til Peru - hold jer fra "Vikinka tours"!

Endelig kunne vi faa noget soevn efter to naetter hvor vi var noedsagede til at skulle op ved 1-2 tiden. Og morgenen efter blev jeg saa hentet til min ridetur og Zeth til sin vulkanklatring. Herfra ved jeg af gode grund ikke hvad der skete med Zeth, saa det maa han fortaelle i en passage laengere nede.

Naa men vejret var fantastisk godt den morgen, og der var aabenbart ikke andre turister der skulle ride, saa det var bare mig og en guide. Jeg havde booket en 3 timers tur som var det laengste man kunne. Det var bare helt vildt fedt! Vi red i en dal udenfor byen og galloperede en hel masse! Derudover kan de Peruanske Passoer en speciel gangart der er hurtigere en trav, men meget behagelig. Saa det gik virkelig staerkt, og han sagde ved et kryds at vi hellere maate tage en anden rute der egentlig varede 5 timer, fordi jeg var saa hurtig. hehe. saa en lang tur fik jeg, og da vi saa var naesten tilbage igen, havde en stor lastbil motorproblemer og holdt og spaerrede for vejen. Det betoed at vi blev noedt til at tage en kaempe omvej saa jeg fik over 5 timers ridning! Det var ret heldigt - selvom guiden ikke syntes det, da han jo havde mere arbejde der skulle goeres i loebet af dagen. hehe.

Resten af dagen havde jeg saa alene, da Zeth var paa El Misti, men jeg fandt hurtigt nogle fra hostallet at tage i byen med:) Idag er Zeth saa kommet helskindet tilbage og vi har vaeret paa marked med en amerikaner fra hostellet. der var ALT! Gedehoveder, hestehove, levende froer som de blendede og lavede til juice lige foran én, og ja alt mellem himmel og jord. Amerikaneren og jeg fandt noget lokal mad paa markedet, bestaande af kylling ris og groentsager og en masse tilng man ik rigtig kunne se hvad var, men da vi skulle til at saette os saa vi Zeths meget forvraengede ansigtsudtryk idet han siger "I´m gonna find some junkfood!!" og vaek var han...

I nat skal vi med bussen til Nazca saa vi kan se Nazcalinjerne imorgen. Saa det maa i hoere om efter det. Zeth vil lige fortaelle lidt om El Misti, og saa kommer der ellers billeder. Der er ogsaa billeder fra vores tur til Titicaca, men Zeth har vidst fucked up saa de kommer i en underlig raekkefoelge. men bare husk at se det hele ik?;)

Zeth fortaeller: Efter det lange og anstrengne jagt efter El Misti-bestigningsturen, fik man lidt nederen paa af at have betalt naesten 3 gange prisen. Der stod jo en guide der tilboed en tur til en anden vulkan, ved navn Chachani, for de 60 $ som jeg troede Misti kostede. Men jeg havde bare fra turens begyndelse haft El Misti paa nethinden. I Jysk rejsebureau snakkede jeg med to guider der havde bestiget Misti, som ikke snakkede om andet - de var solgt. Saa hvis jeg havde valgt at bestige Chachani for 1/3 af prisen, ville jeg alligevel tage hjem med fornemmelsen af, om jeg nu gjorde det rigtige. Saa jeg endte med (jeg ved ikke om Line har skrevet det, og jeg orker ikke at laese hele indlaegget igennem :-) ) at betale 140 $ for noget som kostede 60 - 50 $ til at starte med *gisp*! Men 13 timer efter turen var betalt, skulle jeg hentes. Og der gik 15 minutter, og der gik 30 minutter - der endte med at gaa 1 time og 30 minutter foer min guide kom. Det viste sig at de havde punkteret. Saa efter vi havde hentet noget meget brugt og skramlet udstyr, som jeg havde givet 20 $ for, koerte jeepen afsted mod Misti med en meget skuffet, demotiveret og (mildt sagt) ked Zeth. Efter to latterlige stop for at hente nogen ting som guiden skulle have medbragt paa forhaand begav vi os afsted mod Misti. Under denne koeretur sad jeg bare og gentog for mig selv: "140 $ - 750 kroner - 325 soles, for TO DAGE!!" lige indtil vi satte retningen mod en enorm vulkan med sne paa toppen. Jeg laente mig forsigtigt frem og afbroed guiden og chauffoerens small-talk og spurgte: "Misti" med en finger rettet mod vulkanen og med et smoerret smil nikkede guiden og sagde: "Si!"Herefter, folkens, betoed prisen ingenting for mig. Mit humoer sprang fra 0 til 100! Jeg snakkede lidt med guiden om diverse ting og fik bl.a at vide at ca. 80% af alle dem som begiver sig op af vulkanen, fejler topforsoeget. Dette gav mig blod paa tanden! Efter alt udstyr var i orden begav vi os afsted. Han fortalte, at vi gik saa langsomt som vi gjorde for at jeg ikke skulle blive traet paa andendagen - topforsoeget. Vi gik LATTERLIGT langsomt - men han sagde, at det var saadan, at man naaede toppen. I starten gik det ligeud (det virkede saerdeles underligt at gaa saa langsomt paa den straekning, men han bestemte) og saa begyndte det at stige mere og mere. Vi startede i 3415 meters hoejde og skulle saa gaa 3 km ligeud foer bjerget begyndte. Paa vejen op ad bjerget, den foerste dag, moedte vi en anden gruppe som var paa vej ned. De var 4 personer og en guide og der var kun 1 turist (og guiden selvfoelgelig) der klarede topforsoeget. Oppe ved det saakaldte "Base Camp" (4500 meters hoejde) fandt vi ud af, at ingen af os havde toiletpapir med, paa trods af de utallige gange min mor har taesket ind i hovedet paa mig, at man altid skal have en lille rulle med. Men det resulterede i, at vores kreative hjernehalvdel skulle aktiveres. Han rev nogen sider ud af sin bog, mens jeg havde spist min sidste malaria-pille og kunne derved bruge pakke og brugsanvisning (og en brugt sok). Vi havde et telt hver, og efter vores aftensmad blev serveret klokken 15:30 skulle vi gaa til ro. Herefter skulle vi ikke spise noget inden vi var paa vej ned af bjerget naeste dag, da maven arbejder daarligere under disse tryk, hvis man ikke var vandt til det. Efter faa timers soevn vaagner jeg op (uden ur) saa jeg vaelger at gaa udenfor. Det foerste jeg ser er lyset fra nogen forstader til Arequipa (klokken maa have vaeret midnat eller saadan noget, det var ihvertfald moerkt). Jeg anede ikke hvad jeg saa, og uden at taenke fastlagde jeg at det maatte vaere Arequipa-city. Derefter ser jeg op og ser en ufattelig klar stjernehimmel. En blanding af det jeg troede var Arequipa og himlen var saa flot at det er svaert at forestille sig. Men saa vendte jeg mig om - WAUM!!!! Out of nowhere ligger Arequipa city (se nedenstaaende billede) lige for naesen af mig. Siden jeg stod paa en vulkan var mit foerste indtryk: "LAVA!!!!!!" men jeg kunne godt sige mig selv at det ikke var rigtigt. Albertos telt var 30 meter vaek fra mig. Det var fuldstaendigt surrealistisk at vaagne i et lille koldt telt, alene, paa bjergsiden af en vulkan, med den udsigt.

Klokken 1 blev jeg vaekket. Saa stod den paa topforsoeget! Jeg lagde maerke til, at kondensvandet paa indersiden af mit telt var frosset til is. Guiden gaettede paa at temperaturen var -5 til -10, og dog begav vi os afsted med lige det noedvendige og lod telte, soveposer og diverse blive. Efter en lang og tung kamp med kulden, dybfrosne taeer, dybfrosne fingrer, for ikke at naevne det umulige terraen vi bevaegede os i, kunne vi endeligt se toppen (et 7 meter hoejt kors). Saa selvom vi kunne se det, betoed det at der var 1 time og 30 minutter tilbage i dette ulidelige vejr. Mine haender var saa kolde at vi var noed til at stoppe hver 45 minutter for at jeg kunne varme dem op igen, naesten hele vejen op.

Saa med to isklumper som foedder, 10 frosne guleroedder som fingrer og ingen mad i 16 timer (ud over vand, en kom te og 20 gram chokolade) naaede Alberto og jeg toppen! Det var ligesom at vinde verdensmesterskabet i en tilfaeldig sportsgren!

Turen ned havde jeg faaet beskrevet som meget sjov, blot at loebe i vulkanaske. Men jorden var saa frosen, at det var svaert at loebe overhovedet (det havde sneet hele natten). Men da vi kom laengere ned fik jeg proevet det. Man sank i til anklerne eller dybere og man tog kaempeskridt paa 2 - 3 meter - MEGA-fed oplevelse.

Alt i alt, en oplevelse jeg aldrig vil glemme!

Men det var det, folkens. Husk at se billederne for hele molivitten.

Mvh Line og Zeth

Billeder!!!!!! El Misti

Guiden til El Misti, Alberto og Zeth - I baggrunden ses El Misti, NOT!! Der var overskyet - men det er altsaa der den ligger.

Her er El Misti og Zeth

Klokken 05:19 om natten hvor top-forsoeget var sat ind. Her ses Arequipa, by night! Tro mig - det var fuldstaendigt surrealistisk at se, billeder goer et udemaerket forsoeg med en illustration, men det har altsaa sin charme at se det fra en vulkan.

El Misti krateret.

Og saa spoerg man lige om han naaede toppen?!? Korset er sat paa "The Summit" - toppen af toppen - hoejde: 5825 meter. Kraterbilledet er taget fra dette sted.

Billeder!!!!!

En condor!

En til condor!

En condor... Og Zeth!

Ikke nogen condor - men et killer billede - ikke?!

To condorer!

Billeder!!!!

Colca Canyon - og Line og Zeth der laver deres specielle og oh saa omtalte, "Charlies Angels"-mode

Line - og der hvor hendes finger ender, skulle vi sove den nat - i en laekker oase i bunden af Colca Canyon

Line - og der hvor hendes finger ender, var vores destination ved vores nattetur klokken 2 - 3 om natten (normalt 3,5 time opad - pyha!)

En lille en til mor og far!

Line efter de 3,5 timer opad (som hun selvfoelgelig gjorde paa 2!!) - tror i hun fryser?!?

Billeder!!!

Line kommer ud af doeren og skraaler: "DO THE CONDOR!!!!". I ser her vores guide, Ankels, reaktion... *Smile and wave - she´s not there!!*

Zeth og Colca Canyon, verdens dybeste dal, der er fuld af skyer.

Bare et godt billede til foraeldrene.

Zeth og Rio Colca - selvfoelgelig i Colca Canyon - nice!!

En reklame for en sovepille

Billeder!!

Line og Amantani´s hoejeste punkt. Her ofrer man forskellige ting (bla. kartofler) d. 3. torsdag i hvert nye aar - saa ved i det... Det er godt at vide!... Til Jeopardy og Trivial osv...

En lille rod, ved navn Roni, som var mega sej - dejlig energisk og livsglad! Her viser han os, hvordan man ser overrasket ud.

Line og Zeth i lokalt outfit.

Line + Arequipas main square - jealous, anyone?!?

Resultatet efter Zeth blev bidt i haanden i junglen - Zeth blev til Spiderman, eller rettere sagt, Zpiderman. Vaersegod Silas!

Billeder!

Line og Zeth som indfoedte paa siv-oerne

En siv-baad som vi gav 5 soles for at sejle med - det var lige lidt for sygt!!

Titicaca-soeen - og siv... og ogsaa lidt Line..

Zeth og den doer til det vaerelse vi boede paa, paa oeen Amantani (no kidding, den eneste doer til vores hybel)

Titicaca og Line

Puno - Amantani - Taquile - Arequipa!!!!

HiHo to the people!! Can I get an EEEEHHH-OOOOHHHH!!!!??? Oh Yeah!

Nu har vi taget fra Cusco til Puno, hvor vi overnattede en nat. Vi proevede at tage i byen, og efter 7 lange og 7 brede fandt vi endeligt et sted med turister (for de lokale var nok nogen af de mest doede mennesker i hele verden). Men vi fandt nogen turister som vi snakkede med.Det var vores mission, den aften, at finde en dame til mig (men forgaeves). Men jeg var ude og danse med en pige, og da jeg kom hen til baren for at tage en slurk af min oel, var der er tilfaeldig mand der sagde til mig: >>Your gonna nail her, man! Hell yeah, go for it, oh yeah!! Your gonna nail her!<< - og han havde ikke lige lyst til at holde op med at sige de grimme fraser der! Jeg fandt saa senere ud af, at det var takket vaere Line der har sagt til ham: >>Look. My friend is out scoring on the dancefloor<<. TAK, Line... Men aftenen var god og vi kom endda hjem til en ordenlig tid.
Naeste morgen tog vi afsted mod oeen Amantani. Inden vi ankom til Amantani stoppede vi ved nogen siv-oeer. De laver alt ud af siv. Selve oeen bestaar af nogen sivbunker der fungerede som nogen kork, saa det flyder ovenpaa. Oven paa dette lagde de adskillige lag siv. Saa oeen flyder rundt. De monterer saa oeen med nogen store sten paa bunden saa den ikke flyder vaek. For et stykke tid siden var der en stor storm der hvor disse siv-oeer laa, saa de blaeste lige 3 km vaek (paa trods af disse sten).. Fedt nok!
Inden jeg lige fortsaetter boer jeg fortaelle jer om den gruppe vi rejste med, OH MY GOD!!! Aftenen inden da vi var i byen, moedte vi 7 - 8 unge som havde moedt hinanden paa den hersens tur, og var blevet gode venner, osv. Gennemsnitsalderen for VORES gruppe laa maaske mellem 150 og 200 aar. Der var ingen der var klar paa en joke eller noget som helst der ville resultere i at de skulle traekke paa smilebaandet! Det lignede en fangetransport paa vej derover!! Men det stoppede ikke Line og jeg. Vi foelte os bare som de sjoveste personer i hele verden..
Men vi ankom saa til oeen Amantani. Her blev vi hver isaer uddelt til hver vores familie (ligesom naar man vaelger hold i rundbold). Vi fik en meget soed og ambitioes mor med to boern der var meget soede. Det var noget af en oplevelse! Saa samme aften fik vi deres lokale toej paa og saa skulle vi til landsbyfest. Det var udemaerket, bortset fra at ingen drak og festen varede i ca. en times tid, men vi fik oplevelsen. Vi lavede ogsaa nogen andre ting paa oeen, men dem gider jeg ikke lige fortaelle om. Vi skal jo ogsaa have noget at fortaelle naar vi kommer hjem. Men jeg synes lige at i boer vide, at vi spillede en fodboldkamp (de lokale mod turisterne) hvor Line scorede et maal!
Dagen efter sejlede vi lige omkring en lille oe ved navn Taquile, hvor vi foerst skulle gaa op af en bjergside (det tog omkring 1 times tid) hvorefter vi skulle ned af en trappe paa 540 trin.
Da vi saa kom tilbage til Puno skulle vi 3 timers tid senere ud og have en bus mod Arequipa. Vi ankom saa i Arequipa klokken 2 om natten hvor vi saa havde reserveret et hostel. Her sov vi godt og laenge paa trods af at Line var blevet koeresyg af den lange koeretur paa 6 timer, og jeg var blevet MEGA skoldet paa maven da jeg laa og tog sol paa taget af baaden i Titicaca-soeen. Men nu er alt godt, og Arequipa er meget flot (men min mave goer stadigvaek ondt! Det kan jeg godt sige og forblive en mand, ikke?).

Kommende dage:
Inat tager vi et todagstrek til Colca Canyon. Det bliver mega godt!
Naar vi kommer hjem fra det tager Zeth (alene, da Line ikke foeler for det) et trek op ad vulkanen, El misti. Line finder paa et eller andet i Arequipa.
Derefter har vi koebt billetter ved et MEGA-luksus busselskab, til distancen Arequipa > Nasca da denne tur varer 10 timer. Saa vi taenkte: >>hvorfor ikke gaa all the way med the luxury<< - saa disse billetter kostede os 300 kroner pr. mand for 10 timers bustur. Det bliver bare godt!
Saa har vi arrangeret en flyvetur over Nasca-linierne, og skal derefter videre til Ica. Det er planen, so far...

Vi haaber at i har det godt derhjemme! Og Jimmi, jeg tror maaske jeg savner dig lige saa meget som Line! Hun smitter som bare satan!

Mvh Linsebinsefittiliminsefinsekinsedilinsehuttilittifrittimittisinse og Z

Jungleindlaeg er faerdigt!

Saa naaede vi det hele, og har lige skrevet en slutning til jungleindlaegget. Saa til jer der naaede at laese det, LAES slutningen igen!

Vi savner jer alle, moedre, faedre, soeskende, venner og kaerester!
Knus fra os!

Junglebeskrivelsen

Nu er vi tilbage fra jungletrekket. Foerst kommer der er en forklaring af turen, hvorefter i kan se alle billederne fra turen. Saa laes foerst, og se bagefter :-)

Det startede ud med at vi blev hentet ved vores hostel klokken 6 om morgen (gisp!!). Der vidste Line og jeg ikke hvad vi gik ind til. Vi vidste godt at vi skulle koere lidt langt, men ikke 6 timers tortur paa en bjergskraent paa en bumpet bjergvej (se billederne). Ikke nok med det saa naar vi endeligt havde naaet junglen var der problemer med jordskred pga. regntiden. Saa ikke nok med at turen var ulidelig, den var ogsaa spaekket med udfordring paa alle mulige maader.
Der var to landslides. Det foerste var lige ved at vaere faerdigt, men det andet havde de ikke kigget paa overhovedet endnu (se billederne). Saa efter 1 minuts tid hvor alle (vi var ikke den eneste bil der ikke kunne passere) besluttede vi os for at tage fat med hakke og spade - selvom Line og jeg mest bare saa paa som de turister vi nu var, men vi hjalp da lidt. Saa efter 30 minutters graven og loeften, og 1000 forsoeg for bilen at koere over, lykkedes det at passere det andet landslide og nu var der bare 30 minutters koersel til vores foerste vandre-ekspedition i junglen.
Det foerste sted vi kom til hedder cloudforrest. Denne del af junglen ligger paa en bjergskraaning saa man let kan faa oeje paa aber og diverse dyr. Her tog vi vores foerste vandring, og vi havde ikke gaaet i mere end 2 minutter foer vi saa en abe. Ikke nok med det, saa var denne abe faret vild, saa den kaldte paa alle sine andre abevenner. Men imellem aben og dens venner var den sti vi gik paa - saa aberne krydsede ikke bare vejen med det samme. Dette gav os masser af muligheder for at studere aberne der hoppede frem og tilbage for at finde et godt sted at krydse stien. Allerede her sagde vores guide (Caesar) at vi var yderst heldige at se det. Men her stopper abegoeglet ikke! Vi koerte 15 minutter mere hvorefter en anden race aber hoppede rundt lige ud til vejen. Saa vi holdte ind og tog billeder og film. Vi havde ogsaa noget banan som vi kastede op til dem, hvorefter de spiste det - amazing! Jungle-abe-oplevelsen kunne simpelthen ikke vaere bedre. Vores Guide sagde, at han aldrig i hans liv havde oplevet noget som dette.
Men efter den lange, lange, bumbede koeretur og alle de mange aber naaede vi endelig til vores foerste sovested, Pilcopata. Pilcopata var noget af en oplevelse. Hostelet var fint, men byen i sig selv var helt vildt fattig. I den lokale kiosk kunne de ikke veksle en 10-soles (det svarer til en 20´er, lidt mindre). Da jeg gav ekspedienten seddelen, kiggede han paa mig og rystede paa hovedet. Men efter at jeg havde forklaret ham at jeg intet andet havde, forsoegte han at veksle den i nabo-kiosken, men det kunne de heller ikke. Saa det endte med at jeg forlod min sprite og gik surmulende ud af kiosken (nogen kalder det luksusproblemer - men jeg havde virkeligt lyst til en sprite!).

Naeste dag tog vi mod havnebyen Atalaya. Baade Line og jeg synes det er et flot navn med en fed baggrundshistorie, saa vi rystede haand paa, at den af os der foerst fik en pige skulle kalde hende Atalaya (sorry Jimmi, men saadan er det). Fra Atalaya tog vi en baad ned af stroemmen i floden Rio Madre de Dios (det betyder moder af guder). Turen var rigtig flot med masser af jungle og mega godt vejr. Ca. halvvejs henne stoppede vi ved en bred hvor vi gik i land. Her var der nogen varme kilder hvor Line og jeg badedet - det var noget af en oplevelse at bade i nogen varme kilder ude midt i junglen (se evt. billederne derfra).

Efter ca. 3 timers tid i baaden kom vi til vores hytter (saakaldte lodges). Da vi ankom var der bare sol, sol og sol - saa Line og jeg gjorde det eneste man kan goere i den situation - haengekoeje-afslapning! Og ikke i 20 - 30 minutter, nae nej, 4 timer!! Saadan! Det, folkens, er ferie!

Ved tetid forklarede Caesar os om hvad vi skulle vaere saerligt opmaerksom paa i junglen og han underdrev ikke! Han forklarede om nattesvaermere som lagde aeg paa vores toej, som saa udklaeggede og borede sig ned i huden hvor larven ville vokse sig stor. Han forklarede om myg som kunne have en parasit saa man fik en anden slags orm under huden der aad en indefra. Han forklarede om slanger der boede oppe i traerne som bed med en gift der draebte paa under 24 timer (og hvis den bed, bed den i hovedet da den jo haenger oppe i traerne). der var giftige edderkopper, og giftige froer, hvor man bare skulle roere dens hud foer man blev syg af feber. Uha, han kunne se at vi vred os af frygt og han kunne lide det. Saa da vi sad med vores stoerste frygt for "the green hell" (som han kaldte den), skulle vi ud paa vores foerste jungletur, samme aften. Det var helt moerkt og det foerste vi begav os igennem var en enorm mudderpoel, hvor mudderet gik os til anklerne (vi havde gummistoevler paa, men det gjorde det ikke mindre uhyggeligt). Her gik vi saa rundt i to timers tid, i junglen og fandt kryb og kravl (skraemmende, men fed oplevelse!). Det var her vi fandt tarantellen (se billederne). Da vi var 5 minutter fra hytten syntes Line at hun hoerte et broel, men jeg hoerte intet og overbeviste hende saa om at det bare havde vaeret en baad eller saadan noget. Men Line havde haft ret. Da vi kom tilbage til hytten 5 minutter senere, sagde vores baadmand og kokken at det havde set jaguaren gaa lige uden for hytten! Line havde altsaa hoert jaguaren! Den aften sagde Caesar at vi ikke skulle gaa alene paa toilet og gaa lidt sammen, da jaguaren ikke angreb flokke (dette hjalp ikke paa vores iforvejen frygt for "the green hell")

Tilbage i hytten havde vi bare smidt alt vores toej i bunker paa gulvet, men det skulle vi aldrig have gjort. Da vi skulle til at i seng ville vi lige pakke det noedvendige til naeste dag, og opdagede at kakkelakkerne havde flyttet ind under vores toej (eller Line sad i sin seng og saa roligt til mens jeg sprang rundt og skreg pga. mit had til disse smaa vaesener som jeg indtil da aldrig foer havde oplevet. Det irriterede mig ogsaa, at Line var saa rolig mht. dem, men hun syntes at vaere ligeglad med dem.

Naeste morgen vaagnede baade Line og jeg ved et kaempe broel ude fra skoven. Line sagde stille: "hoerte du ogsaa det" hvorefter at jeg maatte bekraefte. Saa vi syntes ogsaa at det var lidt sejt at vi havde vaagnet til jaguarens broel. Efter morgenmaden og lidt maveproblemer fra Line begav vi os afsted ind mod junglens indre. Pga. maveproblemerne (og regn) var vi forsinket, saa Caesar gik med hoej hastighed gennem terraenet (Line og jeg havde lidt svaert med at foelge med i starten, men fulgte hurtigt trop). Paa turen skulle vi krydse enten et lille vandloeb eller en flod hvert 3. minut (se billederne - det gjorde det mega spaendende). Caesar sagde at turen ville tage 6 timer, men vores kondi fik reduceret timetallet til 4 og en halv time (stolte var vi).

Endelig naaede vi det saakaldte Campsight ved floden Rio Blanco (den hvide flod). Stedet var midt ude i junglen, det var fedt! Da vi ankom fik vi lige hurtigt noget frokost og hvilede os i en times tid hvorefter vi begav os afsted mod et lerhul som vi kaldte "The claylick". Dette sted var et sted hvor dyrene kom for at spise ler, da der i det ler forekom nogen mineraler som var godt for maven. Saa her var det muligt at se vildsvin, tapirer, aber og diverse (det var ogsaa her at Caesar havde set jaguaren for 3 aars tid siden). Men selvom vi tilsammen brugte 4 timers tid paa bare at sidde stille og vente paa dyr, saa vi INTET ved dette lerhul - MEGA nedtur. Efter vi havde ventet 2,5 time den aften skulle vi hjem, og det var blevet moerkt. For at komme tilbage til campsigtet skulle vi krydse floden Rio Blanco. Det var moerkt og vi kunne ikke se en dart! Vi havde bare faaet at vide at vi skulle lyse rundt om os for at se efter alligatorer. CREEEEEEPY! Saa vi gaar ud i floden der gik lige til gummistoevle-randen (vaade sokker). Saa da vi var halvvejs ude i floden siger Caesar i en sidebemaerkning: "Just a second, guys, I´m just gonna go look for some alligators." Line og jeg kiggede bare paa hinanden og taenkte: "ehm, hvad? med os? hvad skal vi? er vi i sikkerhed hed? hvad nu?" osv. Saa Caesar trasker vaek fra os ned af Rio Blanco. Saa line begynder at kravle op paa den gren som vi skulle op paa for at komme over det dybe sted af floden, men jeg stod og automatisk holdte udkig efter aligatoren i vandet. Overvej lige situationen igen: Line gaar paa line (haha) over den dybe flod, Zeth staar og holder udkig efter aligatorer med vand til gummistoevle-randen mens vores guide er ude for at jage disse aligatorer - og alt dette sker i buller-moerke! Line og jeg er rimelig thrilled over denne episode - mega spaendende. Efter Line er kommet over og jeg er paa vej, kommer Caesar traskende tilbage. Han halvraaber da til os: "It was just getting deep, so I was just about to turn around, but then i saw this little fellow". Det foerste jeg taenker,var: "It was just GETTING deep," men hans toej var vaadt op til navlen. Og foer jeg taenker over det kan jeg se at han kommer gaaende med en lille alligatorunge i haanden (se billedet, det er rigtigt nok). Saa han havde lige vaeret nede og finde en aligator til turisterne, Line og jeg var i chock! Imens vi, hver isaer, holder den lille satan, og snakker om den, fortaeller Caesar saa, at moderen fulgte efter ham noget af vejen tilbage, men opgav efter et lille stykke tid. Det var simpelthen noget af det vildeste jeg nogensinde har oplevet. Vi slap saa den lille aligator fri, og gik saa tilbage til camp-sigtet med en ordenlig oplevelse i rygsaekken.

Saa har vi lige skiftet skribent, Zeth fik det aerefulde erhverv at rende ud at ordne en masse ting vi sku naa inden en halv time, (fx. hente vasketoej), For jeg kan ikke finde rundt i Cusco. (Ja bare grin de af jer der kender mig for min daarlige stedsans).

Naa men vi gik bare tilbage efter alligatorturen, og sov i telt. Det var ret vildt, vi maatte ikke gaa ud alene om natten, og vi ku da godt hoere hvorfor: Dyrene vandrede jo rundt i vores lejr, larmede og var nysgerrige, og det kunne jo taenkes at det var jaguaren, saa vi maatte blive inde i teltene selvom vi ku hoere de spaendende dyr gaa rundt udenfor.

Naeste morgen var der morgenmad kl. syv inden vi igen skulle paa ekspedition til den "clay-lick" Zeth fortalte om. Igen saa vi ingen dyr her, andet end end masse flotte fugle, det vrimlede fx. med de helt store papegoejer, dem der kan tale og altid er med i tegnefilm, det var fedt!

Naa men vi blev hurtigt utaalmodige og ville hellere fiske. Saa vi gik hen til en soe i naerheden, hvor det vrimlede med piratfisk og alligatorer (de sidste saa vi kun bevaege buskene). Men vi skyndte os at lave nogle hjemmelavede fiskestaenger og saa fiskede vi ellers piratfisk! Vi fangede tre som vi fik til aftensmad, og ogsaa to andre fisk. Rimelig sejt at staa midt ude i junglen, med kaempe edderkopper og mosquitos og ikke mindst varmen svirrende om èn, og saa staa og balancere paa nogle vaeltede traeer i en piratfisk fyldt soe. det endte da ogsaa med at vi alle tre paa skift faldt i vandet og blev fuldstaendig gennembloedte. Men hold da op hvor kan man komme hurtigt op af en piratfisk fyldt soe!

Naa men det gik hele dagen med, og vi kom tilbage til teltene om aftenen hvor kokken ventede paa os. Han havde saa taget en lille overraskelse med, for da vi kom gik der en stor skildpadde rundt ved vores telte! Kokken havde lige set den paa vejen og havde samlet den op og havde taget den med til os. Rimelig sejt! Saa den legede vi lidt med indtil der blev serveret friskfanget piratfisk til aftensmad.

Ham vores guide kunne godt nok fortaelle nogle historier! Han havde brugt flere aar af sit liv paa at bo ude i junglen og lede efter guld. Han havde vaeret ramt af guldfeber sagde han! Men til gengaeld vidste han ogsaa ca. alt hvad man kan vide om junglen. Laegeplanter, hvilke lianer man kunne finde drikbart vand i og hvilke der var saa giftige at man kunne doe af at drikke vandet fra dem! De lignede bare allesammen hinanden, saa foerst den allersidste dag begyndte vi at vaere gode til at se forskel.

Han viste os ogsaa hvordan man lige kunne flette en rygsaek af palmeblade paa 5 min. (det havde nok taget os to timer), den er ogsaa vist paa billedet og skulle kunne baere op til 30 kg! Vi har laert hvad vi skal bruge til at lave ild, hvor vigtigt det er at have en machete, men ogsaa hvad man saa goer hvis ik man har en, og hvor og hvordan man skal bygge et sikkert sted og sove i junglen , hvis man er faret vild. Hvilke "telefontraerer" man skal banke paa saa man kan hoere det halvanden km vaek, hvis man hoerer det skal man svare, saadan er junglereglerne, saa man maa blive ved med at banke paa de rigtige traerer til nogen hoerer èn. Og ogsaa hvordan man finder de rigtige spiselige larver hvis man virkelig er helt fortabt. Ad! Alt i alt, vi kan overleve i junglen nu!

Efter endnu en vild nat midt ude i regnskoven skulle vi tilbage til de lodges vi havde sovet i den foerste nat. saa vi skulle igen gaa de 6 timer ( der for os kun varede 4 fordi vi var for seje). Vi saa tukaner paa vejen, en masse insekter, hoerte en flok paa to-tre hundrede (no kidding!) vildsvin paa flugt fra vores lugt. Derudover var vejen tilbage meget uheldig for os alle: Vores guide var ved at traede paa en meget giftig slange (Havde han gjort det ville den have bidt ham i knaeet, og han ville doe indenfor 24 timer uden modgift), Zeth gik ind i et edderkoppespind, edderkoppen valgte som haevn at vold bide ham i haanden (Mon han blir spiderman nu?) og til sidst valgte Line at gaa ind i en gren, hvilket resulterede i en kaempe flaenge i panden (Se billedet og laes kommentaren).

Vi tog tilbage derefter, og hjemturen var forfaerdelig for mig, Line, eftersom min mave valgte at goere oproer. Diarre naar man skal tilbringe 6 timer i en bil paa en snoet bjergvej er IKKE fedt!!

Til Cusco kom vi, og nu her dagen efter sidder vi i den hyggelige by Puno, som er en havneby ved Titicacasoeen. Vi har lige faaet den bedste pizza i Peru!

Imorgen skal vi ud og besoege nogle oeer i soeen, hvor vi ogsaa skal overnatte. Det kan i hoere mere om naar vi har vaeret der:)

Knus og tanker, Zeth og Line

Junglebilleder - de foerste.

Landslidet som holdte os hen i omkring 45 minutter.

ABE!!!!

Line og Abe i baggrunden.

Jungle, flod og Zeth.

The hot springs!

Junglebilleder naest-naest-naest sidst

The hot springs og Line der nyder sin nye tan.

Her kom alt det varme vand fra - og saa er det Zeth ude til hoejre (surprise!?)

Vaersegod Io! En af jordens stoerste edderkopper - tarantellen. Den er paa stoerrelse med en haand og kan hoppe - mums!

Her er et eksempel paa et af de steder hvor man krydsede floden som snor sig frem og tilbage i junglen - survivor or what?!

Saadan saa stien ud nogen steder, som vi gik paa i 4,5 timer - aegte jungle!

Junglebilleder - naest-naest-sidst

Fodspor efter jaguaren som vi hoerte.

Et billede af Rio Blanco (Den hvide flod) som vi skulle krydse for at komme til "the Claylick"

Her kommer Caesar med en aligator som han lige har fanget.

Line og aligatoren, Line holdte ogsaa aligatoren, men dette billede var bedre.

Zeth der holder den fangede aligator (som i nok kan se var dette et mega hoejdepunkt)

Junglebilleder - de naest-sidste

Her er et saakaldt "Garlic-tree". Navnet kommer af at insekter og dyr holder sig nogenlunde vaek fra disse slags traer i junglen. Dvs. at hvis man styrter ned med et fly i junglen og skal have en god nats soevn, saa skal man ligge sig ved foden af dette trae. Ogsaa fordi at traeet er saa stort at der ikke kan gro lige saa store traeer lige op til - saa man har god udsigt i en radius af 30 meter rundt om traeet - interessant! Overlevelses-tips fra Caesar!

Her er de piratfisk som vi fangede og spiste - mums!

Skildpadden som vores kok fandt til os (vi spiste den ikke).

Her spiste vi vores maaltider i junglen - rigtigt hyggeligt. Dette billede er taget efter en lang dag - det kan ses paa den enorme svedplet paa ryggen af vores guide.

En rygsaek som vores guide laerte os at lave udelukkende af to palmeblade (med hensigt paa overlevelse i junglen. Ud over en rygsaek laerte vi ogsaa at lave noget at ligge paa (liggeunderlag), et taeppe og et tag af disse palmeblade. Han forklarede os ogsaa hvordan man kunne lave en haengekoeje, men traeerne som havde barken med materialet til disse stod ved flodbrederne og dem naaede vi ikke at foele og maerke paa.