Junglebeskrivelsen

Nu er vi tilbage fra jungletrekket. Foerst kommer der er en forklaring af turen, hvorefter i kan se alle billederne fra turen. Saa laes foerst, og se bagefter :-)

Det startede ud med at vi blev hentet ved vores hostel klokken 6 om morgen (gisp!!). Der vidste Line og jeg ikke hvad vi gik ind til. Vi vidste godt at vi skulle koere lidt langt, men ikke 6 timers tortur paa en bjergskraent paa en bumpet bjergvej (se billederne). Ikke nok med det saa naar vi endeligt havde naaet junglen var der problemer med jordskred pga. regntiden. Saa ikke nok med at turen var ulidelig, den var ogsaa spaekket med udfordring paa alle mulige maader.
Der var to landslides. Det foerste var lige ved at vaere faerdigt, men det andet havde de ikke kigget paa overhovedet endnu (se billederne). Saa efter 1 minuts tid hvor alle (vi var ikke den eneste bil der ikke kunne passere) besluttede vi os for at tage fat med hakke og spade - selvom Line og jeg mest bare saa paa som de turister vi nu var, men vi hjalp da lidt. Saa efter 30 minutters graven og loeften, og 1000 forsoeg for bilen at koere over, lykkedes det at passere det andet landslide og nu var der bare 30 minutters koersel til vores foerste vandre-ekspedition i junglen.
Det foerste sted vi kom til hedder cloudforrest. Denne del af junglen ligger paa en bjergskraaning saa man let kan faa oeje paa aber og diverse dyr. Her tog vi vores foerste vandring, og vi havde ikke gaaet i mere end 2 minutter foer vi saa en abe. Ikke nok med det, saa var denne abe faret vild, saa den kaldte paa alle sine andre abevenner. Men imellem aben og dens venner var den sti vi gik paa - saa aberne krydsede ikke bare vejen med det samme. Dette gav os masser af muligheder for at studere aberne der hoppede frem og tilbage for at finde et godt sted at krydse stien. Allerede her sagde vores guide (Caesar) at vi var yderst heldige at se det. Men her stopper abegoeglet ikke! Vi koerte 15 minutter mere hvorefter en anden race aber hoppede rundt lige ud til vejen. Saa vi holdte ind og tog billeder og film. Vi havde ogsaa noget banan som vi kastede op til dem, hvorefter de spiste det - amazing! Jungle-abe-oplevelsen kunne simpelthen ikke vaere bedre. Vores Guide sagde, at han aldrig i hans liv havde oplevet noget som dette.
Men efter den lange, lange, bumbede koeretur og alle de mange aber naaede vi endelig til vores foerste sovested, Pilcopata. Pilcopata var noget af en oplevelse. Hostelet var fint, men byen i sig selv var helt vildt fattig. I den lokale kiosk kunne de ikke veksle en 10-soles (det svarer til en 20´er, lidt mindre). Da jeg gav ekspedienten seddelen, kiggede han paa mig og rystede paa hovedet. Men efter at jeg havde forklaret ham at jeg intet andet havde, forsoegte han at veksle den i nabo-kiosken, men det kunne de heller ikke. Saa det endte med at jeg forlod min sprite og gik surmulende ud af kiosken (nogen kalder det luksusproblemer - men jeg havde virkeligt lyst til en sprite!).

Naeste dag tog vi mod havnebyen Atalaya. Baade Line og jeg synes det er et flot navn med en fed baggrundshistorie, saa vi rystede haand paa, at den af os der foerst fik en pige skulle kalde hende Atalaya (sorry Jimmi, men saadan er det). Fra Atalaya tog vi en baad ned af stroemmen i floden Rio Madre de Dios (det betyder moder af guder). Turen var rigtig flot med masser af jungle og mega godt vejr. Ca. halvvejs henne stoppede vi ved en bred hvor vi gik i land. Her var der nogen varme kilder hvor Line og jeg badedet - det var noget af en oplevelse at bade i nogen varme kilder ude midt i junglen (se evt. billederne derfra).

Efter ca. 3 timers tid i baaden kom vi til vores hytter (saakaldte lodges). Da vi ankom var der bare sol, sol og sol - saa Line og jeg gjorde det eneste man kan goere i den situation - haengekoeje-afslapning! Og ikke i 20 - 30 minutter, nae nej, 4 timer!! Saadan! Det, folkens, er ferie!

Ved tetid forklarede Caesar os om hvad vi skulle vaere saerligt opmaerksom paa i junglen og han underdrev ikke! Han forklarede om nattesvaermere som lagde aeg paa vores toej, som saa udklaeggede og borede sig ned i huden hvor larven ville vokse sig stor. Han forklarede om myg som kunne have en parasit saa man fik en anden slags orm under huden der aad en indefra. Han forklarede om slanger der boede oppe i traerne som bed med en gift der draebte paa under 24 timer (og hvis den bed, bed den i hovedet da den jo haenger oppe i traerne). der var giftige edderkopper, og giftige froer, hvor man bare skulle roere dens hud foer man blev syg af feber. Uha, han kunne se at vi vred os af frygt og han kunne lide det. Saa da vi sad med vores stoerste frygt for "the green hell" (som han kaldte den), skulle vi ud paa vores foerste jungletur, samme aften. Det var helt moerkt og det foerste vi begav os igennem var en enorm mudderpoel, hvor mudderet gik os til anklerne (vi havde gummistoevler paa, men det gjorde det ikke mindre uhyggeligt). Her gik vi saa rundt i to timers tid, i junglen og fandt kryb og kravl (skraemmende, men fed oplevelse!). Det var her vi fandt tarantellen (se billederne). Da vi var 5 minutter fra hytten syntes Line at hun hoerte et broel, men jeg hoerte intet og overbeviste hende saa om at det bare havde vaeret en baad eller saadan noget. Men Line havde haft ret. Da vi kom tilbage til hytten 5 minutter senere, sagde vores baadmand og kokken at det havde set jaguaren gaa lige uden for hytten! Line havde altsaa hoert jaguaren! Den aften sagde Caesar at vi ikke skulle gaa alene paa toilet og gaa lidt sammen, da jaguaren ikke angreb flokke (dette hjalp ikke paa vores iforvejen frygt for "the green hell")

Tilbage i hytten havde vi bare smidt alt vores toej i bunker paa gulvet, men det skulle vi aldrig have gjort. Da vi skulle til at i seng ville vi lige pakke det noedvendige til naeste dag, og opdagede at kakkelakkerne havde flyttet ind under vores toej (eller Line sad i sin seng og saa roligt til mens jeg sprang rundt og skreg pga. mit had til disse smaa vaesener som jeg indtil da aldrig foer havde oplevet. Det irriterede mig ogsaa, at Line var saa rolig mht. dem, men hun syntes at vaere ligeglad med dem.

Naeste morgen vaagnede baade Line og jeg ved et kaempe broel ude fra skoven. Line sagde stille: "hoerte du ogsaa det" hvorefter at jeg maatte bekraefte. Saa vi syntes ogsaa at det var lidt sejt at vi havde vaagnet til jaguarens broel. Efter morgenmaden og lidt maveproblemer fra Line begav vi os afsted ind mod junglens indre. Pga. maveproblemerne (og regn) var vi forsinket, saa Caesar gik med hoej hastighed gennem terraenet (Line og jeg havde lidt svaert med at foelge med i starten, men fulgte hurtigt trop). Paa turen skulle vi krydse enten et lille vandloeb eller en flod hvert 3. minut (se billederne - det gjorde det mega spaendende). Caesar sagde at turen ville tage 6 timer, men vores kondi fik reduceret timetallet til 4 og en halv time (stolte var vi).

Endelig naaede vi det saakaldte Campsight ved floden Rio Blanco (den hvide flod). Stedet var midt ude i junglen, det var fedt! Da vi ankom fik vi lige hurtigt noget frokost og hvilede os i en times tid hvorefter vi begav os afsted mod et lerhul som vi kaldte "The claylick". Dette sted var et sted hvor dyrene kom for at spise ler, da der i det ler forekom nogen mineraler som var godt for maven. Saa her var det muligt at se vildsvin, tapirer, aber og diverse (det var ogsaa her at Caesar havde set jaguaren for 3 aars tid siden). Men selvom vi tilsammen brugte 4 timers tid paa bare at sidde stille og vente paa dyr, saa vi INTET ved dette lerhul - MEGA nedtur. Efter vi havde ventet 2,5 time den aften skulle vi hjem, og det var blevet moerkt. For at komme tilbage til campsigtet skulle vi krydse floden Rio Blanco. Det var moerkt og vi kunne ikke se en dart! Vi havde bare faaet at vide at vi skulle lyse rundt om os for at se efter alligatorer. CREEEEEEPY! Saa vi gaar ud i floden der gik lige til gummistoevle-randen (vaade sokker). Saa da vi var halvvejs ude i floden siger Caesar i en sidebemaerkning: "Just a second, guys, I´m just gonna go look for some alligators." Line og jeg kiggede bare paa hinanden og taenkte: "ehm, hvad? med os? hvad skal vi? er vi i sikkerhed hed? hvad nu?" osv. Saa Caesar trasker vaek fra os ned af Rio Blanco. Saa line begynder at kravle op paa den gren som vi skulle op paa for at komme over det dybe sted af floden, men jeg stod og automatisk holdte udkig efter aligatoren i vandet. Overvej lige situationen igen: Line gaar paa line (haha) over den dybe flod, Zeth staar og holder udkig efter aligatorer med vand til gummistoevle-randen mens vores guide er ude for at jage disse aligatorer - og alt dette sker i buller-moerke! Line og jeg er rimelig thrilled over denne episode - mega spaendende. Efter Line er kommet over og jeg er paa vej, kommer Caesar traskende tilbage. Han halvraaber da til os: "It was just getting deep, so I was just about to turn around, but then i saw this little fellow". Det foerste jeg taenker,var: "It was just GETTING deep," men hans toej var vaadt op til navlen. Og foer jeg taenker over det kan jeg se at han kommer gaaende med en lille alligatorunge i haanden (se billedet, det er rigtigt nok). Saa han havde lige vaeret nede og finde en aligator til turisterne, Line og jeg var i chock! Imens vi, hver isaer, holder den lille satan, og snakker om den, fortaeller Caesar saa, at moderen fulgte efter ham noget af vejen tilbage, men opgav efter et lille stykke tid. Det var simpelthen noget af det vildeste jeg nogensinde har oplevet. Vi slap saa den lille aligator fri, og gik saa tilbage til camp-sigtet med en ordenlig oplevelse i rygsaekken.

Saa har vi lige skiftet skribent, Zeth fik det aerefulde erhverv at rende ud at ordne en masse ting vi sku naa inden en halv time, (fx. hente vasketoej), For jeg kan ikke finde rundt i Cusco. (Ja bare grin de af jer der kender mig for min daarlige stedsans).

Naa men vi gik bare tilbage efter alligatorturen, og sov i telt. Det var ret vildt, vi maatte ikke gaa ud alene om natten, og vi ku da godt hoere hvorfor: Dyrene vandrede jo rundt i vores lejr, larmede og var nysgerrige, og det kunne jo taenkes at det var jaguaren, saa vi maatte blive inde i teltene selvom vi ku hoere de spaendende dyr gaa rundt udenfor.

Naeste morgen var der morgenmad kl. syv inden vi igen skulle paa ekspedition til den "clay-lick" Zeth fortalte om. Igen saa vi ingen dyr her, andet end end masse flotte fugle, det vrimlede fx. med de helt store papegoejer, dem der kan tale og altid er med i tegnefilm, det var fedt!

Naa men vi blev hurtigt utaalmodige og ville hellere fiske. Saa vi gik hen til en soe i naerheden, hvor det vrimlede med piratfisk og alligatorer (de sidste saa vi kun bevaege buskene). Men vi skyndte os at lave nogle hjemmelavede fiskestaenger og saa fiskede vi ellers piratfisk! Vi fangede tre som vi fik til aftensmad, og ogsaa to andre fisk. Rimelig sejt at staa midt ude i junglen, med kaempe edderkopper og mosquitos og ikke mindst varmen svirrende om èn, og saa staa og balancere paa nogle vaeltede traeer i en piratfisk fyldt soe. det endte da ogsaa med at vi alle tre paa skift faldt i vandet og blev fuldstaendig gennembloedte. Men hold da op hvor kan man komme hurtigt op af en piratfisk fyldt soe!

Naa men det gik hele dagen med, og vi kom tilbage til teltene om aftenen hvor kokken ventede paa os. Han havde saa taget en lille overraskelse med, for da vi kom gik der en stor skildpadde rundt ved vores telte! Kokken havde lige set den paa vejen og havde samlet den op og havde taget den med til os. Rimelig sejt! Saa den legede vi lidt med indtil der blev serveret friskfanget piratfisk til aftensmad.

Ham vores guide kunne godt nok fortaelle nogle historier! Han havde brugt flere aar af sit liv paa at bo ude i junglen og lede efter guld. Han havde vaeret ramt af guldfeber sagde han! Men til gengaeld vidste han ogsaa ca. alt hvad man kan vide om junglen. Laegeplanter, hvilke lianer man kunne finde drikbart vand i og hvilke der var saa giftige at man kunne doe af at drikke vandet fra dem! De lignede bare allesammen hinanden, saa foerst den allersidste dag begyndte vi at vaere gode til at se forskel.

Han viste os ogsaa hvordan man lige kunne flette en rygsaek af palmeblade paa 5 min. (det havde nok taget os to timer), den er ogsaa vist paa billedet og skulle kunne baere op til 30 kg! Vi har laert hvad vi skal bruge til at lave ild, hvor vigtigt det er at have en machete, men ogsaa hvad man saa goer hvis ik man har en, og hvor og hvordan man skal bygge et sikkert sted og sove i junglen , hvis man er faret vild. Hvilke "telefontraerer" man skal banke paa saa man kan hoere det halvanden km vaek, hvis man hoerer det skal man svare, saadan er junglereglerne, saa man maa blive ved med at banke paa de rigtige traerer til nogen hoerer èn. Og ogsaa hvordan man finder de rigtige spiselige larver hvis man virkelig er helt fortabt. Ad! Alt i alt, vi kan overleve i junglen nu!

Efter endnu en vild nat midt ude i regnskoven skulle vi tilbage til de lodges vi havde sovet i den foerste nat. saa vi skulle igen gaa de 6 timer ( der for os kun varede 4 fordi vi var for seje). Vi saa tukaner paa vejen, en masse insekter, hoerte en flok paa to-tre hundrede (no kidding!) vildsvin paa flugt fra vores lugt. Derudover var vejen tilbage meget uheldig for os alle: Vores guide var ved at traede paa en meget giftig slange (Havde han gjort det ville den have bidt ham i knaeet, og han ville doe indenfor 24 timer uden modgift), Zeth gik ind i et edderkoppespind, edderkoppen valgte som haevn at vold bide ham i haanden (Mon han blir spiderman nu?) og til sidst valgte Line at gaa ind i en gren, hvilket resulterede i en kaempe flaenge i panden (Se billedet og laes kommentaren).

Vi tog tilbage derefter, og hjemturen var forfaerdelig for mig, Line, eftersom min mave valgte at goere oproer. Diarre naar man skal tilbringe 6 timer i en bil paa en snoet bjergvej er IKKE fedt!!

Til Cusco kom vi, og nu her dagen efter sidder vi i den hyggelige by Puno, som er en havneby ved Titicacasoeen. Vi har lige faaet den bedste pizza i Peru!

Imorgen skal vi ud og besoege nogle oeer i soeen, hvor vi ogsaa skal overnatte. Det kan i hoere mere om naar vi har vaeret der:)

Knus og tanker, Zeth og Line