Puno - Amantani - Taquile - Arequipa!!!!

HiHo to the people!! Can I get an EEEEHHH-OOOOHHHH!!!!??? Oh Yeah!

Nu har vi taget fra Cusco til Puno, hvor vi overnattede en nat. Vi proevede at tage i byen, og efter 7 lange og 7 brede fandt vi endeligt et sted med turister (for de lokale var nok nogen af de mest doede mennesker i hele verden). Men vi fandt nogen turister som vi snakkede med.Det var vores mission, den aften, at finde en dame til mig (men forgaeves). Men jeg var ude og danse med en pige, og da jeg kom hen til baren for at tage en slurk af min oel, var der er tilfaeldig mand der sagde til mig: >>Your gonna nail her, man! Hell yeah, go for it, oh yeah!! Your gonna nail her!<< - og han havde ikke lige lyst til at holde op med at sige de grimme fraser der! Jeg fandt saa senere ud af, at det var takket vaere Line der har sagt til ham: >>Look. My friend is out scoring on the dancefloor<<. TAK, Line... Men aftenen var god og vi kom endda hjem til en ordenlig tid.
Naeste morgen tog vi afsted mod oeen Amantani. Inden vi ankom til Amantani stoppede vi ved nogen siv-oeer. De laver alt ud af siv. Selve oeen bestaar af nogen sivbunker der fungerede som nogen kork, saa det flyder ovenpaa. Oven paa dette lagde de adskillige lag siv. Saa oeen flyder rundt. De monterer saa oeen med nogen store sten paa bunden saa den ikke flyder vaek. For et stykke tid siden var der en stor storm der hvor disse siv-oeer laa, saa de blaeste lige 3 km vaek (paa trods af disse sten).. Fedt nok!
Inden jeg lige fortsaetter boer jeg fortaelle jer om den gruppe vi rejste med, OH MY GOD!!! Aftenen inden da vi var i byen, moedte vi 7 - 8 unge som havde moedt hinanden paa den hersens tur, og var blevet gode venner, osv. Gennemsnitsalderen for VORES gruppe laa maaske mellem 150 og 200 aar. Der var ingen der var klar paa en joke eller noget som helst der ville resultere i at de skulle traekke paa smilebaandet! Det lignede en fangetransport paa vej derover!! Men det stoppede ikke Line og jeg. Vi foelte os bare som de sjoveste personer i hele verden..
Men vi ankom saa til oeen Amantani. Her blev vi hver isaer uddelt til hver vores familie (ligesom naar man vaelger hold i rundbold). Vi fik en meget soed og ambitioes mor med to boern der var meget soede. Det var noget af en oplevelse! Saa samme aften fik vi deres lokale toej paa og saa skulle vi til landsbyfest. Det var udemaerket, bortset fra at ingen drak og festen varede i ca. en times tid, men vi fik oplevelsen. Vi lavede ogsaa nogen andre ting paa oeen, men dem gider jeg ikke lige fortaelle om. Vi skal jo ogsaa have noget at fortaelle naar vi kommer hjem. Men jeg synes lige at i boer vide, at vi spillede en fodboldkamp (de lokale mod turisterne) hvor Line scorede et maal!
Dagen efter sejlede vi lige omkring en lille oe ved navn Taquile, hvor vi foerst skulle gaa op af en bjergside (det tog omkring 1 times tid) hvorefter vi skulle ned af en trappe paa 540 trin.
Da vi saa kom tilbage til Puno skulle vi 3 timers tid senere ud og have en bus mod Arequipa. Vi ankom saa i Arequipa klokken 2 om natten hvor vi saa havde reserveret et hostel. Her sov vi godt og laenge paa trods af at Line var blevet koeresyg af den lange koeretur paa 6 timer, og jeg var blevet MEGA skoldet paa maven da jeg laa og tog sol paa taget af baaden i Titicaca-soeen. Men nu er alt godt, og Arequipa er meget flot (men min mave goer stadigvaek ondt! Det kan jeg godt sige og forblive en mand, ikke?).

Kommende dage:
Inat tager vi et todagstrek til Colca Canyon. Det bliver mega godt!
Naar vi kommer hjem fra det tager Zeth (alene, da Line ikke foeler for det) et trek op ad vulkanen, El misti. Line finder paa et eller andet i Arequipa.
Derefter har vi koebt billetter ved et MEGA-luksus busselskab, til distancen Arequipa > Nasca da denne tur varer 10 timer. Saa vi taenkte: >>hvorfor ikke gaa all the way med the luxury<< - saa disse billetter kostede os 300 kroner pr. mand for 10 timers bustur. Det bliver bare godt!
Saa har vi arrangeret en flyvetur over Nasca-linierne, og skal derefter videre til Ica. Det er planen, so far...

Vi haaber at i har det godt derhjemme! Og Jimmi, jeg tror maaske jeg savner dig lige saa meget som Line! Hun smitter som bare satan!

Mvh Linsebinsefittiliminsefinsekinsedilinsehuttilittifrittimittisinse og Z

Jungleindlaeg er faerdigt!

Saa naaede vi det hele, og har lige skrevet en slutning til jungleindlaegget. Saa til jer der naaede at laese det, LAES slutningen igen!

Vi savner jer alle, moedre, faedre, soeskende, venner og kaerester!
Knus fra os!

Junglebeskrivelsen

Nu er vi tilbage fra jungletrekket. Foerst kommer der er en forklaring af turen, hvorefter i kan se alle billederne fra turen. Saa laes foerst, og se bagefter :-)

Det startede ud med at vi blev hentet ved vores hostel klokken 6 om morgen (gisp!!). Der vidste Line og jeg ikke hvad vi gik ind til. Vi vidste godt at vi skulle koere lidt langt, men ikke 6 timers tortur paa en bjergskraent paa en bumpet bjergvej (se billederne). Ikke nok med det saa naar vi endeligt havde naaet junglen var der problemer med jordskred pga. regntiden. Saa ikke nok med at turen var ulidelig, den var ogsaa spaekket med udfordring paa alle mulige maader.
Der var to landslides. Det foerste var lige ved at vaere faerdigt, men det andet havde de ikke kigget paa overhovedet endnu (se billederne). Saa efter 1 minuts tid hvor alle (vi var ikke den eneste bil der ikke kunne passere) besluttede vi os for at tage fat med hakke og spade - selvom Line og jeg mest bare saa paa som de turister vi nu var, men vi hjalp da lidt. Saa efter 30 minutters graven og loeften, og 1000 forsoeg for bilen at koere over, lykkedes det at passere det andet landslide og nu var der bare 30 minutters koersel til vores foerste vandre-ekspedition i junglen.
Det foerste sted vi kom til hedder cloudforrest. Denne del af junglen ligger paa en bjergskraaning saa man let kan faa oeje paa aber og diverse dyr. Her tog vi vores foerste vandring, og vi havde ikke gaaet i mere end 2 minutter foer vi saa en abe. Ikke nok med det, saa var denne abe faret vild, saa den kaldte paa alle sine andre abevenner. Men imellem aben og dens venner var den sti vi gik paa - saa aberne krydsede ikke bare vejen med det samme. Dette gav os masser af muligheder for at studere aberne der hoppede frem og tilbage for at finde et godt sted at krydse stien. Allerede her sagde vores guide (Caesar) at vi var yderst heldige at se det. Men her stopper abegoeglet ikke! Vi koerte 15 minutter mere hvorefter en anden race aber hoppede rundt lige ud til vejen. Saa vi holdte ind og tog billeder og film. Vi havde ogsaa noget banan som vi kastede op til dem, hvorefter de spiste det - amazing! Jungle-abe-oplevelsen kunne simpelthen ikke vaere bedre. Vores Guide sagde, at han aldrig i hans liv havde oplevet noget som dette.
Men efter den lange, lange, bumbede koeretur og alle de mange aber naaede vi endelig til vores foerste sovested, Pilcopata. Pilcopata var noget af en oplevelse. Hostelet var fint, men byen i sig selv var helt vildt fattig. I den lokale kiosk kunne de ikke veksle en 10-soles (det svarer til en 20´er, lidt mindre). Da jeg gav ekspedienten seddelen, kiggede han paa mig og rystede paa hovedet. Men efter at jeg havde forklaret ham at jeg intet andet havde, forsoegte han at veksle den i nabo-kiosken, men det kunne de heller ikke. Saa det endte med at jeg forlod min sprite og gik surmulende ud af kiosken (nogen kalder det luksusproblemer - men jeg havde virkeligt lyst til en sprite!).

Naeste dag tog vi mod havnebyen Atalaya. Baade Line og jeg synes det er et flot navn med en fed baggrundshistorie, saa vi rystede haand paa, at den af os der foerst fik en pige skulle kalde hende Atalaya (sorry Jimmi, men saadan er det). Fra Atalaya tog vi en baad ned af stroemmen i floden Rio Madre de Dios (det betyder moder af guder). Turen var rigtig flot med masser af jungle og mega godt vejr. Ca. halvvejs henne stoppede vi ved en bred hvor vi gik i land. Her var der nogen varme kilder hvor Line og jeg badedet - det var noget af en oplevelse at bade i nogen varme kilder ude midt i junglen (se evt. billederne derfra).

Efter ca. 3 timers tid i baaden kom vi til vores hytter (saakaldte lodges). Da vi ankom var der bare sol, sol og sol - saa Line og jeg gjorde det eneste man kan goere i den situation - haengekoeje-afslapning! Og ikke i 20 - 30 minutter, nae nej, 4 timer!! Saadan! Det, folkens, er ferie!

Ved tetid forklarede Caesar os om hvad vi skulle vaere saerligt opmaerksom paa i junglen og han underdrev ikke! Han forklarede om nattesvaermere som lagde aeg paa vores toej, som saa udklaeggede og borede sig ned i huden hvor larven ville vokse sig stor. Han forklarede om myg som kunne have en parasit saa man fik en anden slags orm under huden der aad en indefra. Han forklarede om slanger der boede oppe i traerne som bed med en gift der draebte paa under 24 timer (og hvis den bed, bed den i hovedet da den jo haenger oppe i traerne). der var giftige edderkopper, og giftige froer, hvor man bare skulle roere dens hud foer man blev syg af feber. Uha, han kunne se at vi vred os af frygt og han kunne lide det. Saa da vi sad med vores stoerste frygt for "the green hell" (som han kaldte den), skulle vi ud paa vores foerste jungletur, samme aften. Det var helt moerkt og det foerste vi begav os igennem var en enorm mudderpoel, hvor mudderet gik os til anklerne (vi havde gummistoevler paa, men det gjorde det ikke mindre uhyggeligt). Her gik vi saa rundt i to timers tid, i junglen og fandt kryb og kravl (skraemmende, men fed oplevelse!). Det var her vi fandt tarantellen (se billederne). Da vi var 5 minutter fra hytten syntes Line at hun hoerte et broel, men jeg hoerte intet og overbeviste hende saa om at det bare havde vaeret en baad eller saadan noget. Men Line havde haft ret. Da vi kom tilbage til hytten 5 minutter senere, sagde vores baadmand og kokken at det havde set jaguaren gaa lige uden for hytten! Line havde altsaa hoert jaguaren! Den aften sagde Caesar at vi ikke skulle gaa alene paa toilet og gaa lidt sammen, da jaguaren ikke angreb flokke (dette hjalp ikke paa vores iforvejen frygt for "the green hell")

Tilbage i hytten havde vi bare smidt alt vores toej i bunker paa gulvet, men det skulle vi aldrig have gjort. Da vi skulle til at i seng ville vi lige pakke det noedvendige til naeste dag, og opdagede at kakkelakkerne havde flyttet ind under vores toej (eller Line sad i sin seng og saa roligt til mens jeg sprang rundt og skreg pga. mit had til disse smaa vaesener som jeg indtil da aldrig foer havde oplevet. Det irriterede mig ogsaa, at Line var saa rolig mht. dem, men hun syntes at vaere ligeglad med dem.

Naeste morgen vaagnede baade Line og jeg ved et kaempe broel ude fra skoven. Line sagde stille: "hoerte du ogsaa det" hvorefter at jeg maatte bekraefte. Saa vi syntes ogsaa at det var lidt sejt at vi havde vaagnet til jaguarens broel. Efter morgenmaden og lidt maveproblemer fra Line begav vi os afsted ind mod junglens indre. Pga. maveproblemerne (og regn) var vi forsinket, saa Caesar gik med hoej hastighed gennem terraenet (Line og jeg havde lidt svaert med at foelge med i starten, men fulgte hurtigt trop). Paa turen skulle vi krydse enten et lille vandloeb eller en flod hvert 3. minut (se billederne - det gjorde det mega spaendende). Caesar sagde at turen ville tage 6 timer, men vores kondi fik reduceret timetallet til 4 og en halv time (stolte var vi).

Endelig naaede vi det saakaldte Campsight ved floden Rio Blanco (den hvide flod). Stedet var midt ude i junglen, det var fedt! Da vi ankom fik vi lige hurtigt noget frokost og hvilede os i en times tid hvorefter vi begav os afsted mod et lerhul som vi kaldte "The claylick". Dette sted var et sted hvor dyrene kom for at spise ler, da der i det ler forekom nogen mineraler som var godt for maven. Saa her var det muligt at se vildsvin, tapirer, aber og diverse (det var ogsaa her at Caesar havde set jaguaren for 3 aars tid siden). Men selvom vi tilsammen brugte 4 timers tid paa bare at sidde stille og vente paa dyr, saa vi INTET ved dette lerhul - MEGA nedtur. Efter vi havde ventet 2,5 time den aften skulle vi hjem, og det var blevet moerkt. For at komme tilbage til campsigtet skulle vi krydse floden Rio Blanco. Det var moerkt og vi kunne ikke se en dart! Vi havde bare faaet at vide at vi skulle lyse rundt om os for at se efter alligatorer. CREEEEEEPY! Saa vi gaar ud i floden der gik lige til gummistoevle-randen (vaade sokker). Saa da vi var halvvejs ude i floden siger Caesar i en sidebemaerkning: "Just a second, guys, I´m just gonna go look for some alligators." Line og jeg kiggede bare paa hinanden og taenkte: "ehm, hvad? med os? hvad skal vi? er vi i sikkerhed hed? hvad nu?" osv. Saa Caesar trasker vaek fra os ned af Rio Blanco. Saa line begynder at kravle op paa den gren som vi skulle op paa for at komme over det dybe sted af floden, men jeg stod og automatisk holdte udkig efter aligatoren i vandet. Overvej lige situationen igen: Line gaar paa line (haha) over den dybe flod, Zeth staar og holder udkig efter aligatorer med vand til gummistoevle-randen mens vores guide er ude for at jage disse aligatorer - og alt dette sker i buller-moerke! Line og jeg er rimelig thrilled over denne episode - mega spaendende. Efter Line er kommet over og jeg er paa vej, kommer Caesar traskende tilbage. Han halvraaber da til os: "It was just getting deep, so I was just about to turn around, but then i saw this little fellow". Det foerste jeg taenker,var: "It was just GETTING deep," men hans toej var vaadt op til navlen. Og foer jeg taenker over det kan jeg se at han kommer gaaende med en lille alligatorunge i haanden (se billedet, det er rigtigt nok). Saa han havde lige vaeret nede og finde en aligator til turisterne, Line og jeg var i chock! Imens vi, hver isaer, holder den lille satan, og snakker om den, fortaeller Caesar saa, at moderen fulgte efter ham noget af vejen tilbage, men opgav efter et lille stykke tid. Det var simpelthen noget af det vildeste jeg nogensinde har oplevet. Vi slap saa den lille aligator fri, og gik saa tilbage til camp-sigtet med en ordenlig oplevelse i rygsaekken.

Saa har vi lige skiftet skribent, Zeth fik det aerefulde erhverv at rende ud at ordne en masse ting vi sku naa inden en halv time, (fx. hente vasketoej), For jeg kan ikke finde rundt i Cusco. (Ja bare grin de af jer der kender mig for min daarlige stedsans).

Naa men vi gik bare tilbage efter alligatorturen, og sov i telt. Det var ret vildt, vi maatte ikke gaa ud alene om natten, og vi ku da godt hoere hvorfor: Dyrene vandrede jo rundt i vores lejr, larmede og var nysgerrige, og det kunne jo taenkes at det var jaguaren, saa vi maatte blive inde i teltene selvom vi ku hoere de spaendende dyr gaa rundt udenfor.

Naeste morgen var der morgenmad kl. syv inden vi igen skulle paa ekspedition til den "clay-lick" Zeth fortalte om. Igen saa vi ingen dyr her, andet end end masse flotte fugle, det vrimlede fx. med de helt store papegoejer, dem der kan tale og altid er med i tegnefilm, det var fedt!

Naa men vi blev hurtigt utaalmodige og ville hellere fiske. Saa vi gik hen til en soe i naerheden, hvor det vrimlede med piratfisk og alligatorer (de sidste saa vi kun bevaege buskene). Men vi skyndte os at lave nogle hjemmelavede fiskestaenger og saa fiskede vi ellers piratfisk! Vi fangede tre som vi fik til aftensmad, og ogsaa to andre fisk. Rimelig sejt at staa midt ude i junglen, med kaempe edderkopper og mosquitos og ikke mindst varmen svirrende om èn, og saa staa og balancere paa nogle vaeltede traeer i en piratfisk fyldt soe. det endte da ogsaa med at vi alle tre paa skift faldt i vandet og blev fuldstaendig gennembloedte. Men hold da op hvor kan man komme hurtigt op af en piratfisk fyldt soe!

Naa men det gik hele dagen med, og vi kom tilbage til teltene om aftenen hvor kokken ventede paa os. Han havde saa taget en lille overraskelse med, for da vi kom gik der en stor skildpadde rundt ved vores telte! Kokken havde lige set den paa vejen og havde samlet den op og havde taget den med til os. Rimelig sejt! Saa den legede vi lidt med indtil der blev serveret friskfanget piratfisk til aftensmad.

Ham vores guide kunne godt nok fortaelle nogle historier! Han havde brugt flere aar af sit liv paa at bo ude i junglen og lede efter guld. Han havde vaeret ramt af guldfeber sagde han! Men til gengaeld vidste han ogsaa ca. alt hvad man kan vide om junglen. Laegeplanter, hvilke lianer man kunne finde drikbart vand i og hvilke der var saa giftige at man kunne doe af at drikke vandet fra dem! De lignede bare allesammen hinanden, saa foerst den allersidste dag begyndte vi at vaere gode til at se forskel.

Han viste os ogsaa hvordan man lige kunne flette en rygsaek af palmeblade paa 5 min. (det havde nok taget os to timer), den er ogsaa vist paa billedet og skulle kunne baere op til 30 kg! Vi har laert hvad vi skal bruge til at lave ild, hvor vigtigt det er at have en machete, men ogsaa hvad man saa goer hvis ik man har en, og hvor og hvordan man skal bygge et sikkert sted og sove i junglen , hvis man er faret vild. Hvilke "telefontraerer" man skal banke paa saa man kan hoere det halvanden km vaek, hvis man hoerer det skal man svare, saadan er junglereglerne, saa man maa blive ved med at banke paa de rigtige traerer til nogen hoerer èn. Og ogsaa hvordan man finder de rigtige spiselige larver hvis man virkelig er helt fortabt. Ad! Alt i alt, vi kan overleve i junglen nu!

Efter endnu en vild nat midt ude i regnskoven skulle vi tilbage til de lodges vi havde sovet i den foerste nat. saa vi skulle igen gaa de 6 timer ( der for os kun varede 4 fordi vi var for seje). Vi saa tukaner paa vejen, en masse insekter, hoerte en flok paa to-tre hundrede (no kidding!) vildsvin paa flugt fra vores lugt. Derudover var vejen tilbage meget uheldig for os alle: Vores guide var ved at traede paa en meget giftig slange (Havde han gjort det ville den have bidt ham i knaeet, og han ville doe indenfor 24 timer uden modgift), Zeth gik ind i et edderkoppespind, edderkoppen valgte som haevn at vold bide ham i haanden (Mon han blir spiderman nu?) og til sidst valgte Line at gaa ind i en gren, hvilket resulterede i en kaempe flaenge i panden (Se billedet og laes kommentaren).

Vi tog tilbage derefter, og hjemturen var forfaerdelig for mig, Line, eftersom min mave valgte at goere oproer. Diarre naar man skal tilbringe 6 timer i en bil paa en snoet bjergvej er IKKE fedt!!

Til Cusco kom vi, og nu her dagen efter sidder vi i den hyggelige by Puno, som er en havneby ved Titicacasoeen. Vi har lige faaet den bedste pizza i Peru!

Imorgen skal vi ud og besoege nogle oeer i soeen, hvor vi ogsaa skal overnatte. Det kan i hoere mere om naar vi har vaeret der:)

Knus og tanker, Zeth og Line

Junglebilleder - de foerste.

Landslidet som holdte os hen i omkring 45 minutter.

ABE!!!!

Line og Abe i baggrunden.

Jungle, flod og Zeth.

The hot springs!

Junglebilleder naest-naest-naest sidst

The hot springs og Line der nyder sin nye tan.

Her kom alt det varme vand fra - og saa er det Zeth ude til hoejre (surprise!?)

Vaersegod Io! En af jordens stoerste edderkopper - tarantellen. Den er paa stoerrelse med en haand og kan hoppe - mums!

Her er et eksempel paa et af de steder hvor man krydsede floden som snor sig frem og tilbage i junglen - survivor or what?!

Saadan saa stien ud nogen steder, som vi gik paa i 4,5 timer - aegte jungle!

Junglebilleder - naest-naest-sidst

Fodspor efter jaguaren som vi hoerte.

Et billede af Rio Blanco (Den hvide flod) som vi skulle krydse for at komme til "the Claylick"

Her kommer Caesar med en aligator som han lige har fanget.

Line og aligatoren, Line holdte ogsaa aligatoren, men dette billede var bedre.

Zeth der holder den fangede aligator (som i nok kan se var dette et mega hoejdepunkt)

Junglebilleder - de naest-sidste

Her er et saakaldt "Garlic-tree". Navnet kommer af at insekter og dyr holder sig nogenlunde vaek fra disse slags traer i junglen. Dvs. at hvis man styrter ned med et fly i junglen og skal have en god nats soevn, saa skal man ligge sig ved foden af dette trae. Ogsaa fordi at traeet er saa stort at der ikke kan gro lige saa store traeer lige op til - saa man har god udsigt i en radius af 30 meter rundt om traeet - interessant! Overlevelses-tips fra Caesar!

Her er de piratfisk som vi fangede og spiste - mums!

Skildpadden som vores kok fandt til os (vi spiste den ikke).

Her spiste vi vores maaltider i junglen - rigtigt hyggeligt. Dette billede er taget efter en lang dag - det kan ses paa den enorme svedplet paa ryggen af vores guide.

En rygsaek som vores guide laerte os at lave udelukkende af to palmeblade (med hensigt paa overlevelse i junglen. Ud over en rygsaek laerte vi ogsaa at lave noget at ligge paa (liggeunderlag), et taeppe og et tag af disse palmeblade. Han forklarede os ogsaa hvordan man kunne lave en haengekoeje, men traeerne som havde barken med materialet til disse stod ved flodbrederne og dem naaede vi ikke at foele og maerke paa.

Junglebilleder - de sidste..

Edderkoppen-arten der bed Zeth i haanden.


Eksempel paa en krydsning af disse floder som gik hulter til bulter overalt i junglen.

"The lodges" som vi boede i.

Lines helbred under de 6-timers koersel hjem fra byen Pilcopata - hun var SAA faerdig.

JIMMI!!! WE KNOW!! Dette ar fik Line ude i junglen ved at slaa hovedet ind i en gren. Der er en gammel myte der siger at hvis man slaar hovedet paa en gren i junglen er det fordi ens kaereste er vedkommende utro!! Saa Jimmi - you have explaining to do :-)

Gaet hvad vi har lavet!!!

Inspireret af Anne Vesterager og Nina valgte vi ogsaa at tage ud og paraglide - og med stor succes. Vores paraglideinstruktoer, ved navn Leo, var rigtig cool (det er ham der er spaendt bagpaa Line paa dette billede).

Her ser vi Line og Leo forlade jordens overflade, efter 15 minutters venten paa "den rigtige vind".




Her ser man saa Zeth med Leo bagpaa. Dette var hans anden tur, da hans foerste kun varede 10 - 15 minutter pga. regn.

Leo og Zeth

Og saa er der da lige plads til at klemme et lille billede ind af Machu Picchu. Det her er taget fra bjerget i baggrunden af alle de uendelige mange billeder af Machu Picchu. Bjerget hedder Wayna Picchu og tager 30 minutter at bestige (det var ret haardt). Isaer fordi vi havde en lille detour nedad. Dette var fordi der var skilte mod en "Great Cave," men vi maa have gaaet forkert, saa vi kom til at gaa 45 minutter nedad (hvilket jo er 1,5 time opad). Men vi havde heldigvis formen til det, efter vores trekking.

Imorgen tager vi ud i junglen, saa vi ses om 6 dages tid.

Hilsen Line og Zeth

To Manu we go!

Hola to the people!

Idag er det Soendag, og paa tirsdag begiver vi os afsted mod den farlige jungle - El Manu. Vi fik at vide igaar at vi fik selvskab af 3 andre personer, men personen som gav os denne information virker ikke til at have styr paa nogen som helst, saa vores forhaabninger er ikke helt oppe endnu (det vil jo goere det billigere).
Vi fik at vide at vores anden guide (Erick) at regnskoven skulle vaere ret regnfuld i disse tider, men det stopper os ikke, da vi har faaet at vide at vi faar udlaant gummistoevler!! GUMMISTOEVLER FOLKENS, dem kender vi alle som de der ting der holder vand ude. Men lidt vand stopper os ikke, selvom vi har hoert at der er vand til hofterne nogen gange (men vi har jo gummistoevler!)

Og Jymmy - jeg har ogsaa en opsang til dig! Du maa vaere fuld af nikotin eller et eller andet! Her er en lille historie: Vi staar op klokken 04:30 for at tage op til Macchu Pichu - et af verdens nye 7 vidundere. Efter at vi har gaaet rundt en hel dag, har besteget et bjerg paa 3,300 meter og travet ned af det igen, gaar vi bagefter ned til den lille by vi bor i, ca. 1 times gang nedad. Det er ved at blive moerkt, vi er sultne, traette og fuldstaendig smadret. Det er saa her at min venlige rejsekammarat Line vender sig mod mig og siger: "Vi skal ogsaa snart have fundet noget internet!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!"
OH MY GOD! Saa, Jymmy, goer lige dig selv lidt mindre uimodstaaeligt!

Men ud over det gaar alt jo fint. Vi har nu et par dage i Cusco hvor vi bare skal fede den. Saa det bliver dejligt lige at falde ned efter alt det inka-tamtam.
Jeg haaber, at den danske politik har faldet til ro igen, PETER! Der gaar aar foer vi stoler paa et af dine indlaeg igen :-) Vi gik fortvivlet rundt hernede i et par dages tid paa grund af din kommentar med Anders Fogh og Soevndal, og vi foelgte os ikke saerligt kloge da Jymmy fortalte os sandheden saa paedagogisk som: "Nej, selvfolgelig har Anders Fogh ikke traadt af, din blondine" :-)

Men dette indlaeg er ved at lakke mod ende. Det kan vaere at vi skriver ind en gang mere inden vi tager til Manu, men regn ikke med det. Saa vi ses om en 8 - 9 dages tid - senest. Hygge hejsa.

Mvh Line og Zeth

SAA ER DER BILLEDER 3

NB NB NB NB NB NB NB

Vi kunne ikke finde ud af at laegge billederne i den rigtige raekkefoelge, saa se venligst indlaegget "SAA ER DER BILLEDER, BABY!" Som det foerste for at faa dem i den rigtige raekkefoelge.

NB NB NB NB NB NB NB







Jeg har det fint mor! Vi er paa Choquequirao, efter en lang og haard vandring.



Line der krammer nogle inkalamaer - ogsaa fra Choquequirao.



Vores kok José til venstre, og Erick vores guide til hoejre, der slapper af ved en inkamur.



Bare et godt billede af Line paa en sti der skulle foere os tilbage fra Choquequirao.



Vores haestemand Bertram, nogle roede Andinske bananer og Line.



Zeth der spiller smart opad en mur i den lille by Cachora. Her er vi faerdige med at trekke og skal tilbage til Cusco.

Det var billederne for denne gang, men bare rolig vi har allerede taget 600 saa der er flere naar vi kommer hjem:)

Knus fra os

SAA ER DER BILLEDER 2

Her er vores 1,60 meter hoeje guide, Erick. I baggrunden ser man noget af det terraen vi gik i.

Her er Line og Zeth paa vej over en bro, hvorefter vi skulle tilbagelaegge 6 - 7 timers stejl opadgaaen (men om de to fjeldaber ikke gjorde det paa 4 og en halv, vi er for sindsyge!!)

Ps. husk at tilt hovedet 90 grader mod hoejre, Line holder ikke os begge to i en arm.

Her er et eksempel paa stigningen, men det er svaert at se hvor stejlt det egentlig er. Billedet er taget nedad, det er Line paa vej opad.

Her er et af de eneste billeder saa med os begge to paa, men Line glemte lige at smile - hun har det godt.

Vi fandt lige et mere.

SAA ER DER BILLEDER, BABY!!!!

Vores to pilotvenner i Atlanta, hjalp Line med sin flyveangst/ hendes flyveangst!

Og skriv lige hver isaer om i synes der skal staa "sin flyveangst" eller "hendes flyveangst", for vi kan ikke blive enige.

BUSINESSCLASS!!

Her er udsigten saa fra vores foerste hybel i Cusco. Billedet er taget fra entréen til vores vaerelse.

Her er vi saa taget afsted paa vej mod Choquequirao. Vi har her gaaet i 40 minutter hvorefter Zeth braekkede sig. Her blev vi resten af dagen.

Tilbage fra Trek!

Saa er vi tilbage, vel at maerke foer tid. Selvom jeg, Line, ikke kunne klare et bad den foerste dag uden svimmelhed, var det altsaa Zeth der maatte boeje sig i stoevet paa trekkingturen. HEHE! Ej den foerste dag virkede Zeth som et soelle skrog der ik kunne foelge med os andre, men da han saa pludselig knaekkede sig (stakkels paene blomster paa bjergsiden) indsaa vi at han vist var rigtig syg. Saa vores guide besluttede at vi hellere bare maatte slaa lejr saa Zeth kunne hvile og faa feberen ned. Det var ret sjovt og specielt, for vores to hestemaend, kokken og vores guide var over ham med alskens heksekunstner for at faa ham rask. Det var noget med kaktusomslag, eucalyptusdampe og noget overtro med en kniv der skulle kastes saa den ligepraecis ikke ramte stakkels forsvarsloese, syge Zeth i hovedet, men tilgengaeld ned i den luftmadras han laa paa. Farvel luftmadras! Naa men Zeth sov resten af dagen og natten, og al den vodoo maa ha hjulpet for naeste dag var han heldigvis frisk til at gaa videre!

Sygdommen havde jo desvaerre gjort at vi mistede en hel dags gaatur, det betoed at vi ikke ville kunne naa frem til bestemmelsesstedet, Machu Picchu, til tiden. Derfor og fordi vi heller ikke var sikre paa hvor hurtig og frisk Zeth var til at gaa, besluttede vi at lave om paa planerne. Vi gik til Choquequirao som var den inkaby vi alligevel skulle forbi, og saa vendte vi altsaa om derfra og gik tilbage igen. Det var en trekkingtur paa 5 dage, og vi er saa lige kommet tilbage til cusco her den sjette dag. 5 dages trekkingtur var godt nok ogsaa noget af en oplevelse! Det var haardt og beskidt og mudret og endnu mere haardt, men det var saa smukt samtidigmed paa de smalle bjergstier, med udsigt til vandfald, floder, dale og bjerge. Vi ville til hver en tid goere det igen! Vi har lovet vores guide at komme tilbage saa vi kan tage hele turen, og saa maa vi hellere tage nogle flere med, Saa hvis nogen er interesserede;)

Selve inkabyen Choquequirao var ogsaa en fascinerende oplevelse. Den er foerst blevet gravet lidt frem af bevoksningen paa bjergsiderne for 10 aar siden, og endnu er kun 40 procent af byen fremme i lyset. Fordi man skal gaa op og op i 2 dage fra den naermeste by, er der naesten ingen turister endnu. vi havde det hele for os selv! der er saa meget at fortaelle om inkaerne at det maa blive en anden gang.

Mest til Io: Paa vejen saa vi tre condorer, 2 slanger (hvoraf den ene var den mindste i verden, ca. 7 cm lang) og flere taranteller! Og ogsaa masser af papegoejer og andre farvestraalende fugle. Og saa har vi faaet uendeligt mange myggestik, selvom vi brugte myggespray...

Skal ogsaa lige huske at skrive at vi var meget heldige med vejret, det regnede kun om natten og der var naesten for varmt nogle af dagene til at gaa:) Saa vi er blevet brune og solskoldede, selvom vi brugte solcreme med faktor 30!

Som et led i de planer der blev lavet om, tager vi toget imorgen til en by der hedder Aguas Calientes, der ligger taet ved Machu Picchu. Vi har nemlig et hotel der, og det ville saa vaere samme dag vi var ankommet hvis vi var gaaet turen som planlagt. Dagen efter tager vi saa op til Machu Picchu, og saa tilbage til Cusco samme dag. Vi er altsaa tilbage ved tasterne d. 15 eller 16. inden vi skal videre paa jungletur d. 17. Alt i alt har vi det skoent og det blir godt at sove i en rigtig seng i nat. Og vi har vaeret i bad!!

Det lyder godt nok som om der sker meget derhjemme! Far, var det en joke med regeringen?? det lyder jo helt vildt...

Naa vi savner jer alle sammen rigtig rigtig meget! og det er dejligt at hoere hvad der sker derhjemme, saa mere af det:)

Nu skal vi ud og ha noget mad. knus og tanker fra Zeth og Line

Cuzco

Buenos Dias, Allesammos!

Nu er det Zethos - The great destroyer bag rattet, saa forbered jer paa et yderst fjollet og userioest indlaeg.
Nu har Line og jeg for alvor proevet at komme fra et lavland til et bjergland. Alt hvad man foretager sig bliver efterfuldt af prusten og stoennen (Line var noed til at afbryde sit bad for at saette sig ned - hehe - hun klarer aldrig vores trek hvis hun ikke engang kan klare et soelle bad :-D ) .
Jeg tror det er godt at Line og jeg har en masse treks som traekker os frem, for naar vi foerst faar hver vores seng at udfolde os i, bliver det som regel efterfulgt af 10 - 12 timers soevn (Og jeg tror personlig ikke det har nogen som helst sammenhaeng med jetlag).

Men nu gaar det bedre med aeroklimatiseringen, og vi kan begynde at bevaege os lidt friere rundt. Vi har et fedt hotelvaerelse som ligger (bogstavligt talt) lige ud til en udsigt over hele byen og de flotte bjerge i baggrunden. Der er ingen gang, saa det gaar direkte fra vaerelse til skoen natur.
Imorgen skal vi afsted paa Choquiqiraw-trekket som vi er yderst spaendt paa. Vi har moedt vores guide (Eric) som har gaaet turen de sidste syv aar, og taler flydende engelsk. Vi fik at vide hjemmefra, at vi hoejest sandsynligt ikke var de eneste paa trekket, saa at prisen ville falde en smule samt at vi kunne moede nogen andre trekkere - men som tonen i foregaaende saetning li´som afsloerer var det ikke rigtigt. Saa vi fik baaede en social og oekonomisk negativ overraskelse der. Men nu er vi ved at have indstillet os paa de nye trekkingforhold og er ved at vaere klar!

Derudover har vi for lidt siden arrangeret en tur ud til nationalparken El Manu, som er et isoleret jungle-oekosystem i 6 dage, saa det bliver jo bare mega godt. Ud over at man bliver taget hen til et hostel som ligger i udkanten af junglen bliver der arrangeret en tur ned af en flod i 5 - 6 timer, hvor vi saa slaar lejr. Dvs. at vi skal sove i telt ude midt i junglen (bare rolig mor, det er slet ikke farligt. Vi faar ringbrynjer og skarptladte AK-47 til vores raadighed hvis nu at der skulle angribe en tiger eller et insekt).

Naa, men nu vil jeg traekke Line skrige bort fra sin samtale med Jimmy.

Alt er vel, og hils alle dem vi ikke kender.

Mvh Linsebinsefittilihinse og Zettelettefittilisette

Ps. Hvis der er nogen der sidder og stener foran computeren og har noget ekstra tid i overskud, saa maa vedkommende godt skrive nogen kurser herind for baade Dollars, Nuevo Soles og Kroner. Dvs.

100 Soles = XXX Danske boeffer
100 Soles = XXX Dollars
100 Dollars = XXX Danske boeffer

Cusco!!!

Hej alle sammen. Vores fly fra Atlanta til Lima igaar var selvfoelgelig ogsaa enormt forsinket, saa vi endte med helt at aflyse vores hotel i Lima, da vi ville ankomme kl. 2.30 om natten og alligevel skulle med et fly kl. 9.50 til Cusco fra samme lufthavn. Saa vi ville bare blive i lufthavnen. Da vi endelig kom om bord paa flyet til Lima, kunne vi bare ikke finde vores pladser! Men til sidst gik det op for os at det var fordi de var blevet opgraderede til buisinessclass;) Saa det var jo mega fedt! Der var tre retter mad og egen skaerm med computerspil osv. Fedt at proeve:)
Det naeste fly til cusco var heldigvis ikke forsinket, saa vi ankom her for ca. 4 timer siden. Flyveturene gik fint, jeg er heldigvis ved at vaenne mig til det igen. Men dejligt at vaere fremme! Her er utrolig smukt, vi er omgivet af frodige bjerge, og vores hotel ligger med en fantastisk udsigt udover byen. derudover er alle rigtig soede og det er fedt med den specielle indianerkultur der er herovre. Der er en speciel stemning i byen. Vi ha resten af eftermiddagen til at se os omkring, og imorgen skal vi saa til briefing med vores guide omkring trekkingturen. Den tager vi paa i overmorgen tidlig.
Vi er temmelig maerkede af den tynde luft saa det blir spaendende at se hvor haardt det blir! mine foedder og haender sover paa skift, men det har zeth heldigvis ik noget af.

Vi kan ikke laegge billeder ind endnu, for ingen af os har et kabel med, men vi skal nok finde nogen der har.
Tusind tak for alle jeres kommentarer, det er saa dejligt at hoere fra jer. hvad gaar I ellers og laver? Sker der ik noget spaendende i dk?

Mange knus og tanker fra os

Atlanta

Hej igen. Nu er vi kommet til Atlanta efter meget besvaer. I Kastrup fik vi at vide at flyet hertil var forsinket en time og vi derfor ikke kunne naa vores fly videre til Lima. Det betoed at vores bagage blev checket ind til Atlanta og ikke laengere, for saa skulle flyselskabet soerge for et sted vi kunne overnatte saa vi kunne komme med det naeste flyd. 4 marts.Men paa flyveturen indhentede vi alligevel lidt af forsinkelsen, saa Zeth og jeg haabede vi alligevel kunne naa vores Limafly. En anden gut fra flyet skulle ogsaa med til Lima saa vi skyndte os saa hurtigt vi kunne og kom foran i sikkerhedskoerne osv fordi vi var sent paa den. Da vi saa staar ved den sidste paskontrol-stander inden vi skal hente vores bagage - blot for at skulle checke den ind igen med det samme til Lima - sker det mystiske. Manden ved standeren sir at alt ser fint ud, men at vi faar meget svaert ved at naa flyet og vi skal henvende os til Deltaairlines. Han er saa flink at foelge os med ud fra standeren (paa trods af lang koe bag os) for at finde en eskorte til os. Skoent taenker vi, sikke en flink mand, for vi kan jo ikke finde rundt selv. Da blir vi overladt til en anden mand, der uden at sige andet end "follow me", med bestemt mine, foelger os hen til et varmt rum hvor man ik maa gaa paa wc, og ikke kan faa vand. Han giver Zeths pas og papirer til en anden mand og siger vi skal vente og at de lige skal snakke lidt med Zeth og stille ham nogle spoergsmaal! Saa vi ventede og ved stadig ikke hvad det var der var galt, for de ville ikke sige det da vi spurgte, men Zeth fik da heldigvis lov at gaa da de havde spurgt ham om en masse. Men saa naaede vi altsaa slet ikke flyet til Lima. Saa efter at have vadet rundt med vores bagage gennem en masse sikkerhedskontroller foer vi maette faa den med ud, fandt vi saa Delta-skranken saa de ku gi os et hotel. Her er vi saa nu, og det er fint, vi har hvert vores vaerelse med to senge hver, her er gratis internet og pool og kabeltv og alt hvad vi ku taenke os:) men nu skal vi snart i seng. Kl. er 21 her, men ca. 3 om natten hjemme. Vi glaeder os til at komme videre paa turen imorgen! Pas paa jer selv derhjemme. Knus Zeth og Line

Inden afrejse

Hej alle sammen, nu har Jimmi hjulpet mig med at lave denne rejseside, som jeg håber jeg kan finde ud af at bruge:) jeg skal afsted kl. 4.10 her i nat, fra århus banegård, så nu er jeg ved at være lidt spændt! men må hellere få gjort det hele færdigt... vi snakkes ved!